Ved dr.theol og valgmenighedspræst Anders Kingos død som 69-årig skriver sognepræst Anders Raahauge følgende mindeord:
Anders Kingo blev født 7. juni 1955 i Løgumkloster, hvor faderen var efterskoleforstander. Han blev teologisk kandidat fra Aarhus Universitet, og første embede var ved Vor Frue Kirke i samme by. Siden var han i en lang årrække sognepræst i sønderjyske Ullerup Sogn. Derefter var han præst ved domkirken i Helsingør, og endelig, ved sin død valgmenighedspræst i Balle.
Anders Kingo var muligvis sin generations største teolog og dertil noget i vore dage så sjældent som præstegårdsteolog, altså forskende uden for universitetet. I Ullerup skrev han sin disputats “Analogiens teologi”, forsvaret ved Københavns Universitet i 1995 og den første danske om Søren Kierkegaard siden 1967. Kierkegaard var og blev hans store lidenskab, og han var ikke bare vor største kender af forfatterskabet, men også en, der kunne lodde dets åndelige dybder uden al postmoderne fiksering på dets æstetiske side.
Allerede i gymnasietiden var Anders Kingo opslugt af den store danske tænker og sad på interrailture under græske palmer med “Begrebet Angest”, mens hans venner og rejsefæller tumlede sig i bølgerne.
Stuelærd var han dog ikke i ordets indelukkede forstand. Anders Kingo var en selskabelig mand, der gerne svingede et bæger, og som havde et uforligneligt glimt i øjet over den uundværlige pibe. Og han havde nemt ved at knytte venskaber. I sine kirker var han en uforlignelig forkynder med prædikener, der altid var oppe at ringe, og dertil var han en alvorlig og trofast sjælesørger for sine sognebørn.
Forfatterskabet er stort. Foruden disputatsen er der bøgerne “Den pseudonyme tale” og “Den opbyggelige tale” og de to folkelige bøger “At være samtidig med sig selv” og “Hosekræmmerens søn” skrevet sammen med vennen og kollegaen Sten-O. B. Vedstesen. Senest udgav han “Søren Kierkegaard og herrnhuterne”, hvor han nede i det teologiske maskinrum foretog en raffineret sondring mellem pietisme og den forkyndelse, der bærer Kierkegaards opbyggelige taler, som kan have en pietistisk sprogdragt. Hertil kommer en lang række artikler om klassiske, teologiske emner. Den myreflittige mand holdt tillige foredrag i hele landet og var en årrække tilknyttet Jyllands-Posten som klummeskribent. Han drog årligt til Grækenland, som han kaldte sit andet fædreland, og var rejseleder på mange Hellas-ture.
Anders Kingo efterlader sig sine fire børn Cathrine, Philip Andreas, Elisabeth og Benedikte.
