Husk: Tilmelding til kirkehøjskole i Bering

Hvis du vil med til De fem østjyske valgmenigheders kirkehøjskole i Bering Valgmenighed lørdag d. 5. november, så husk at melde dig til hos Maria senest d. 27. oktober. I år er temaet “Hvor går det grundtvigske hen i dag?”, og til at fortælle os lidt om det, får vi besøg af forstander ved Testrup Højskole, Jørgen Carlsen, og Aarhus’ biskop Henrik Wigh-Poulsen. Dagen begynder med kaffe og rundstykker, midtvejs serveres en god frokost og vi slutter med kaffe og kage. Derudover skal vi synge fra højskolesangbogen og debattere de to foredrag.
Læs hele programmet i kirkebladet.