Balle Valgmenighed

Kære medlemmer,

Onsdag den 1. Oktober kl 19.00 er der gudstjeneste med Jonas Hoeck. 

Vi har haft flere gode og kvalificerede ansøgere, som desværre har trukket sig af forskellige årsager. Vi er dog meget glade for at kunne byde Jonas Hoeck velkommen til at prædike. 

Efter gudstjenesten, afholder vi ekstraordinær generalforsamling. 

Dagsorden til ekstraordinær generalforsamling

1.  Valg af præst.

Venlig hilsen

Bestyrelsen

Jonas skriver om sig selv:

Jeg er 34 år og har stor erfaring med undervisning og foredrag, både i akademiske sammenhænge og i bredere kulturelle og folkelige fora.

Jeg har i mange år arbejdet på universitetet og på forskellige højskoler og har opbygget en solid viden om litteratur.

Jeg er samtidig engageret i lokalt forenings- og bestyrelsesarbejde og har en stærk interesse for teologi og etik. Jeg er optaget af, hvordan man gør evangeliet og de kristne budskaber tilgængelige og forståelige i et moderne samfund.

Jeg ønsker at forene tradition og nutid, så kirken kan være et sted, hvor mennesker møder både fordybelse og fællesskab. Desuden går jeg meget op i sang og var kirkekorsanger som ung.